Udendørs maling er en type maling, der bruges til at male udendørs overflader som f.eks. facader, vinduer og døre. Det skal kunne modstå vejret og andre ydre påvirkninger og er generelt mere robust overfor vind og vejr end eksempelvis indendørs maling.
Hvilken udendørs maling skal jeg bruge?
Der findes flere forskellige typer af udendørs maling, og det kan derfor være svært at vælge den rigtige.
Når du skal vælge den rigtige, skal du først og fremmest overveje, hvilken overflade du skal male. Skal du f.eks. male en facade, en dør eller måske havemøbler? Hvilket materiale er overfladen lavet af? Og hvilken farve skal malingen være?
Derudover skal du også være opmærksom på, hvor meget maling du skal bruge. Dette afhænger af størrelsen på den overflade, du skal male.
Når du har overvejet disse ting, kan du begynde at se nærmere på de forskellige typer af maling, der findes på markedet.
Hvilken type maling er bedst egnet til udendørs træ?
Der findes flere typer af udendørs maling, der er egnede til træ. De fleste malingtyper vil enten være på oliebasis eller vandbasis. Oliebaseret maling er lavet på gammeldags maner med revet harpiks og terpentin. Den vil være lidt længere om at tørre og det bliver tit valgt på flader som tidligere er behandlet med oliemaling. Vandbaseret maling indeholder ofte også olier men det er en anden slags og man ville kunne gøre værktøj rent i vand og sæbe. Vandbaseret maling er let at påføre, tørrer hurtigere og er derfor også velegnet til træ der skal males på en hurtig og effektiv måde. Ofte vil holdbarheden være den samme da hvert produkt har forskellige egenskaber.
Hvilken type udendørs maling er bedst egnet til metal?
Man kan for det meste bruge samme maling til metal som man bruger på træ. Det er bare vigtigt man får grundet sit metal inden man maler med slut malingen.
Hvilken type udendørs maling er bedst egnet til pudset facade?
Der findes flere systemer indenfor maling til pudset facader. Alt efter underlag og ønske til malingens overflade kan man vælge mellem emulsions maling, akryl maling, silikat maling eller maling med silikoneolier. Man skal bestemme sig for et system inden man går i gang, da muren som regel skal grundes med en grunder som passer til slutmalingen.
Er du i tvivl om hvilket produkt du skal vælge?
Hvis du er i tvivl om hvilken type du skal bruge, så forstår vi dig godt. Du sidder måske med nogle uafklarede spørgsmål og dem kan vi heldigvis hjælpe dig med at besvare.
Du er velkommen til at kontakte vores faglærte kundeservice, som sidder klar til at hjælpe dig med dit næste projekt. Vi rådgiver gerne og er ikke bange for at dele ud af vores mange års erfaring i malerfaget.